Diabetes

Jeg har i en alder af 46 år, fået konstateret diabetes eller

"gammelmands-sukkersyge".

Jeg er ikke gammel, og sidst jeg så efter, var jeg altså heller

ikke mand, så skal vi ikke bare kalde det diabetes.

Jeg har i længere tid, gået til undersøgelser hos lægen,

for at finde ud af hvad mine arme og hænder fejler.

Jeg skulle have taget nogle gigtblodprøver, men min egen læge,

var sygemeldt, så jeg måtte til en anden.

Sekretæren, som skulle tage prøven, spurgte, om jeg nogensinde

havde fået målt blodsukker.

Det havde jeg ikke, så det gjorde hun.

Da jeg så var hos lægen, fik jeg at vide, at hvad gigtprøven

kunne han ikke se noget. Men Hanne, du har jo sukkersyge.

Og det temmelig meget. Blodsukkeret var på 17, fastende.

Normalt skal det ligge på 5 -7.

"Har du ikke været tørstig"?, spurgte lægen

"Johh", svarede jeg.

"Har du tisset meget"?

"Jahh" tænkte jeg, men når man drikker meget......

"Hvad med kløe nedenom"?

Uha uha, her vil jeg lige indskyde en bemærkning.

Det var bestemt ikke "Den søde kløe" han snakkede om.

Jeg mumlede bare noget, for tænk hvis jeg sagde ja, og

lægen så sagde, at det måtte vi lige se på....nej nej.

Nå, men jeg gik derfra med en ny tid, og skulle have

medicin, 5 stk. om dagen.

Når jeg tænker tilbage, så har jeg jo nok haft en mistanke.

Jeg har været meget, meget tørstig. Kunne godt drikke

½ - 1 liter vand om natten, for ikke at tale om hvad jeg

drak om dagen. Jeg tissede mange, mange gange, både

nat og dag. Så var der det med kløen. Jeg siger bare, det

var pist væk få dage efter jeg var begyndt på medicinen.

Så var der det med vægten.

Jeg har de sidste 2 -3 år tabt mig ca. 30 kg.

Det var vel også et vink med en vognstang. Ikke fordi jeg ikke

trængte til at tabe mig, og det gør jeg stadigvæk.

En anden ting var trætheden. Jeg var træt, træt, træt.

Jeg var lige ved at græde, bare ved tanken om, at jeg skulle

ud af huset. Eller i bad, eller.....

Det var frygteligt.

Jeg har stadig nogle dage, hvor jeg er meget træt,

men nu ved jeg, det hører med til sygdommen.

Så hviler jeg mig. Det må man bare lære at leve med.

Hvad maden angår, så droppede jeg smør på brødet

og sukker i teen fra dag 1.

Mor og far købte en bog til mig på apoteket:

"God mad til små gryder".

Alletiders bog med mange lækre opskrifter.

Du kan finde nogle af opskrifterne på siden:

"Diabetesopskrifter"

Alle er bare så søde mod mig, og mor bager brød m.m.

Min kære moster, Bente, har desværre også sukkersyge.

Jeg har fået en masse, gode råd hos hende.

Desuden er der flere, som har skrevet til mig med gode

links til sider ang. diabetes.

Nu skal I ikke tro, jeg er fanatisk, for jeg snupper

altså også noget, jeg ikke må få.

Jeg tror det er vigtigt, at man ikke kører slavisk,

men også tillader sig, at smutte lidt udenfor.

Mit blodsukker ligger nu på 6 - 8, og det synes jeg er flot.

Det er selvfølgelig mest medicinens skyld, men da også

min kostomlægning og min daglige motion på min

motionscykel eller en tur ud i naturen.

Jeg har overstået det årlige tjek hos øjenlægen,

og er begyndt at gå til en fodplejer.

Desuden har jeg meldt mig ind i Diabesforeningen.

Har du selv diabetes, er det en god idé, at melde sig ind der.

Se adr. under Gode Links.

Alt i alt synes jeg, det går rigtig godt, og nu længes

jeg efter sommeren.