Mindeside

 

Min elskede lille mor

23. august 1941 - 26. august 2007

 

"En mor er rigtig kærlighed i aktion.

Hun ser med sit hjerte og føler med sine øjne.

En mor er banken, hvor barnet opbevarer sine sorger og følelser.

En mor er den cement, der holder familien samlet,

og hendes kærlighed er der altid"

 

Mor du har altid været der for mig. Jeg kunne altid komme til dig, med både store og

små problemer. Måske var vaskemaskinen gået i stykker. Du vaskede tøjet, men det var sørme

også tørret og lagt sammen. En madopskrift som drillede, så ringede jeg altid til dig. Du grinede

altid af mig, for dine svar var en sjat af dit og en slant af dat. Hvor meget var det? Hi hi

Vi så hinanden hver dag, enten hjemme hos dig og far, eller du kørte herover til os, når

 du alligevel var nede og handle. Hvor har jeg savnet det rigtig meget.

Også vores telefonsamtaler flere gange om dagen. Jeg kan stadig ta' mig selv i at

ville ringe og fortælle dig noget. Jeg fortæller dig nu stadig hvad jeg har på hjertet,

men inde i mig selv. Og jeg tror du lytter på mig. Nej jeg ved du lytter mor.

 

Jeg sætter her nogle af de billeder af dig, som jeg holder allermest af.

Og det er glade billeder. Sådan som jeg helst husker dig mor.

    

Er hun ikke smuk lille Mutter Plum

Her sidder du i Sverige, med dit elskede håndarbejde.

Mor du var den stærkeste og tapreste kvinde, jeg har kendt.

Da du vidste, du ikke ville overleve din sygdom, gjaldt bekymringerne ikke dig selv, men far, mig og Jens og ungerne.

Du sagde, du ikke var bange for at dø, men vi måtte ikke være for kede af det.

Jeg sagde til dig, at det kunne jeg ikke love. Det var jo min elskede lille mor, som om lidt ikke

skulle være her mere. Jeg beundrer din måde at tackle det hele på. Mor hvor vil jeg ønske, at jeg kan være

 lige så stærk som dig.

 

       

Mor da du ikke var her mere, var jeg meget bange for, at jeg ikke skulle se dig for mit indre igen,

men en nat hvor jeg var meget ked, og havde grædt lang, lang tid, så jeg dig pludselig i et kort øjeblik.

Vi to stod med armene om hinandens skuldre, fuldstændig som på billedet længere oppe.

Og du smilede så dejligt, som du plejer. Jeg vidste slet ikke om jeg skulle grine eller græde videre.

 Det var bare det skønneste syn i verden.

Og for ikke længe siden, er jeg sikker på du hviskede til mig, at du havde det godt.

Jeg er sikker på du sidder deroppe og holder øje med mig.

Og hvor er det en dejlig tanke.

Du vil for evig tid være gemt i mit hjerte.

 

Du døde kun én dag, men levede i mange dage.

Det er disse mange dage, jeg vil værne om og sætte pris på.

 

Du skal vide at far og jeg passer godt på hinanden.

Og en dag skal vi være sammen igen.

Mor jeg elsker dig og du vil aldrig blive glemt.

Tak for alting.